|
Blod i MobilenPremiere i Danmark: 1. september 2010 Instruktør: Frank Piasecki Poulsen Producent: Ole Tornbjerg, Koncern Film og TV med Chili Film og Gebrüeder Beetz Oprindelsesland: Danmark Sprog: Engelsk og fransk med danske undertekster Spilletid: 1 time og 22 min. |
Om filmen |
BLOD I MOBILEN handler om en filmskabers rejse for at finde sandheden om sin mobiltelefon. Den er lavet af den prisvindende instruktør Frank Poulsen (Bl.a. Forførerens Fald + Guerilla Girl) og produceret af Ole Tornbjerg.
Det afrikanske kontinent er kendt for sin rigdom på mineraler. I Congo findes bl.a. et mineral, som bruges i produktionen af vores mobiltelefoner. Landet plages af en borgerkrig, som allerede har kostet mere end 5 millioner mennesker livet. Med livet som indsats drager instruktøren og aktivisten, Frank Poulsen til DR Congo for at finde sandheden om vores mobiltelefoner. Han får adgang til en mine i det nordøstlige Congo, hvor børn arbejder i dagevis under jorden i smalle gange. Minen styres på skift af konkurrerende militser. Filmen er en rejse ind i skyggesiden af vores forbrugersamfund og stiller en række spørgsmål: Hvor langt rækker ansvar? Føler mobilselskaberne ansvar? Gør vi som forbrugere? Og hvad kan gøres? |
Undervisning |
BLOD I MOBILEN er relevant for blandt andet naturgeografi, samfundsfag og AT.
Undervisningsmaterialet er fagligt udarbejdet af Morten Hasselbalch, adjunkt i naturgeografi/geografi og samfundsfag ved Det Frie Gymnasium. |