|
Ekstra Bladet - Uden for citatPremiere i Danmark: 1. oktober 2014 Instruktør: Mikala Krogh Producent: Danish Documentary Oprindelsesland: Danmark Sprog: Dansk Spilletid: 1 time og 35 min. |
Om filmen |
Danskerne elsker at hade den. Den er beskyldt for at være både grænseløs, amoralsk og skruppelløs. Den er kendt for at snage i politikernes privatliv og aldrig tøve med at levere den ene forsidebasker efter den anden for at blive den avis, de andre taler om. Men kan vi overhovedet forestille os et Danmark uden Ekstra Bladet?
I denne nye dokumentarfilm følger man livet på Ekstra Bladets redaktion gennem et af dens mest turbulente år med katastrofale læsertal og kontroversielle, dagsordenssættende sager på stribe. Fra den menige journalistiske medarbejder, der presses til at levere de daglige forsidehistorier til chefredaktøren Poul Madsen i direktionen, som skal træffe de drastiske beslutninger om avisens fortsatte eksistens. På tætteste hold får vi indblik i, hvordan avisens medarbejdere håndterer de mange etiske dilemmaer, de står i hver eneste dag. Vi ser, hvad der skal til, før en nyhed gør sig fortjent til avisens forside, og vi er med nede i avisens maskinrum, hvor der udspiller sig en dramatisk dødskamp for den 110 årige gamle avis – For vil der være en plads til Ekstra Bladet i morgendagens mediebillede? Døm selv, når du har set filmen. |
Undervisning |
Engang genkendte man formiddagsaviserne for sin tabloidjournalistik, men i dag bebrejder mediefolk alle dagblade for at benytte sig af én og samme journalistik; en forenklet måde at destillere komplicere spørgsmål ned til enkle og letforståelige sagsfremstillinger i læsernes øjenhøjde. I disse år er forskellen mellem dagbladene forsvundet og det samme gælder læserne.
I løbet af de sidste ti år har den danske medieverden taget afsked med flere dagblade og tanken om flere dagbladslukninger, synes næsten at blive uundgålig, - vil det få konsekvenser for Danmark? Hvilken rolle spiller medierne i et demokrati og kan man overhovedet forestille sig et samfund uden avisernes aktive rolle som undersøgere og formidlere? Dette er blot nogen af de spørgsmål som naturligt rejses, når EKSTRA BLADET – UDEN FOR CITAT flytter fra biograflærredet ind i undervisningen. Fra filmens digitale platform vil du om kort tid kunne downloade materiale til brug for undervisning på gymnasier og folkeskolens afgangsklasser. |