|
Into EternityPremiere i Danmark: 6. januar 2010 Instruktør: Michael Madsen Producent: Magic Hour Film DK, Atmo Sverige og Mouko Film Finland Oprindelsesland: Danmark Sprog: Engelsk (med danske undertekster) Spilletid: 1 time og 15 min. |
Om filmen |
I Finland er man i gang med at sprænge et kæmpesystem af underjordiske gange dybt nede i grundfjeldet. Gangene skal fyldes op med radioaktivt affald, der skal blive liggende i fjeldet til evig tid – og i hvert fald mindst 100.000 år, for så længe vil affaldet være farligt for alt levende. Men hvis nogen i fremtiden finder tunnelsystemet, hvordan forhindrer vi dem i at tro, at de har fundet vor tids pyramider, mystiske gravkamre, skjulte skatte? Hvordan får vi dem til at forstå, at det er livsvigtigt for dem at holde sig væk? Hvilke sprog og symboler vil de forstå? Og vil de respektere vores anvisninger? Mens kæmpemæssige monstermaskiner borer sig stadigt dybere ned i mørket, prøver eksperter på jordoverfladen at finde svar og løsninger, der kan sikre menneskeheden nu og i fremtiden.
|
Undervisning |
INTO ETERNITY er relevant for blandt andet fysik, samfundsfag, historie og AT.
|