|
Ne Me Quitte PasPremiere i Danmark: 5. februar 2014
Instruktør: Niels van Koevorden & Sabine Lubbe Bakker Producent: Pieter van Huystee Oprindelsesland: Holland Sprog: Fransk og flamsk Spilletid: 1 time og 47 min. |
Om filmen |
Et tragikomisk portræt af flamske Bob og vallonske Marcel, to belgiske venner, der deler ensomhed, humor, en stor kærlighed til alkohol og selvmordsplaner.
Bob og Marcel har fundet sammen i de ensomme og tomme skove i Vallonien, den fransktalende del af Belgien. Begge har set deres liv forsvinde væk, og de har fundet sammen for at dele sorger og drukaftener. Bob, en pensioneret cowboy, ser nærmest aldrig sine voksne børn. Han har mistet sin kæreste og drikker rom som var det vand. Marcel er en knækket mand, der ligger i skilsmisse, som drukner sine sorger i litervis af øl. Men de har hinanden. Kameraet følger parret i ægte Cinema Verité stil: Sammen besøger de tandlægen, fejrer karneval på den lokale pub og tager på rehab klinik med Marcels misbrug. Men oftest mødes de derhjemme ved køkkenbordet, hvor druk og samtaler kører i ét væk. Denne exceptionelle, karakterdrevne historie byder på varme, triste, ekstremt sjove og meget pinefulde scener i provins-Belgien, som ligesom sine hovedkarakterer, også lader til at være i opløsning. |