|
Sange fra SkovenPremiere i Danmark: 30. april 2014 Instruktør: Michael Obert Producent: Tondowski Film Oprindelsesland: Tyskland Sprog: Engelsk og yaka (med danske undertekster) Spilletid: 1 time og 36 min. |
Om filmen |
Som ung mand i USA, hører musikforsker Louis Sarno et stykke musik, han ikke kan glemme. Han opsporer de mystiske lyde og finder dem hos Bayaka pygmæerne i de Centralafrikanske regnskove. 25 år senere er Louis en fuldt integreret del af pygmæsamfundets samlere dybt inde i regnskoven. Han forelskede sig og fik en søn, nu 13-årige Samedi. Som spæd var Samedi meget syg, og Louis lovede ham, at han ville tage ham med til sin gamle verden, hvis han overlevede. Den tid er nu kommet.
Sammen drager de til New York City, hvor Louis bl.a. genser sin gamle ven Jim Jarmusch. Samedi falder overraskende nemt til i den nye, underlige verden uden at kunne ét ord engelsk. Det er sværere for Louis. Historien udspiller sig smukt i kontrasterne mellem den afrikanske jungle og den amerikanske storby, mens båndet mellem far og søn vokser. |