UNDERVISNINGSMATERIALE
Om filmen
I 2001 forelsker to amerikanske teenagedrenge, Michael Perry og Jason Burkett, sig i en rød Camero sportsvogn. I en rus af alkohol og stoffer dræber de den kvinde, som ejer bilen. Drengene kan imidlertid ikke få fat i bilen, da de ikke kan finde nøglerne til garagen. Så de venter, til kvindens søn, som de kender perifert, kommer hjem. De lokker sønnen – og en ven af sønnen – i et baghold og dræber dem begge. Derefter kører de hen til deres lokale stambar for at fremvise deres nye bil, som de påstår er en gevinst fra et skrabelod.
Nogle dage senere bliver Perry og Burkett arresteret efter en skudveksling med politiet. De tilstår begge og bliver dømt. Strafudmålingen er dog forskellig. Den lidt enfoldige Michael Perry får dødsstraf, mens den mere veltalende og styrende Jason Burkett får fængsel på livstid.
Wener Herzogs dokumentarfilm ”Ned i mørket” (Into the Abyss) tager sit tidsmæssige udgangspunkt ca. 10 år senere i tiden op til Perrys henrettelse. Filmen udforsker Perrys og Burketts mord, men der er ikke tale om en traditionel dybdeborende dokumentar eller en ”who done it” film. På en stille, rolig og indlevende måde undersøger Herzog – gennem interviews af de involverede – flere forskellige aspekter i forbindelse med mordene. Der fokuseres bl.a. på årsager til og konsekvenser af mordene samt selve spørgsmålet om dødsstraffens berettigelse i det amerikanske strafsystem. Både politifolk, en fængselspræst og en fængselsbetjent, der har været ansvarlig for at henrette over hundrede mennesker, interviewes. Ligeledes taler Herzog med de myrdedes pårørende samt ikke mindst Burkett og Perry selv – for Perrys vedkommende i ugen op til hans henrettelse! Også Burketts far interviewes. Han sidder i øvrigt i samme fængsel med en dom på 40 år. Faderen fortæller om, hvordan han har siddet i fængsel det meste af sit liv og ikke har været meget af en far for Burkett.
Hermed berøres et af filmens centrale temaer: den sociale arv. Herzog siger selv i det første interview med Michael Perry, at han ikke har sympati for Perry, men er klar over, at han har fået nogle dårlige kort på hånden fra starten. Dette dokumenteres løbende gennem filmen. Vi får præsenteret den lille fattige by Conroe i Texas, hvor Perry og Burkett voksede op i et hårdt miljø præget af omsorgssvigt, alkoholmisbrug og stoffer. Gennem interviews med en bartender og en tidligere bekendt af morderne tegnes desuden et billede af en hverdag, hvor vold og skududvekslinger er almindelige hændelser.
Social arv indgår som et af filmens centrale temaer, men overordnet kan det være svært at sætte fingeren præcist på, hvad filmen handler om. Dødsstraf er tydeligvis et tema i forhold til Perrys kommende henrettelse. Der fokuseres på Perrys syn på skyld, straf og anger samt på dødstraffens påvirkning af de personer, der som offentligt ansatte eksekverer henrettelserne. Men der bruges også megen tid på at udforske konsekvenserne af mordene for de pårørende. Hér hører vi om smadrede familier, angst og tomhed. Desuden præsenteres vi for Burketts kone, der blev fascineret af Burkett og faldt for ham, mens han sad i fængsel.
Filmen forekommer dog på ingen måde rodet, og det skal nok nærmere ses som filmens styrke, at den tvinger seerne til selv at tage stilling til, hvad der sker, når man dykker ned i menneskemørket (Into the Abyss), hvad enten der er tale om opdragelse, mord, statsautoriseret mord eller kærlighed til karismatiske mordere.
Særfagligt
Samfundsfag
Filmen egner sig især fint til forløb på A- eller B-niveau om kriminalitet med fokus på årsager, virkninger og straf. I filmen tegnes et bredt billede af, hvorfor kriminalitet begås, samt hvordan og hvorfor der straffes. Dødsstraf som fænomen tages desuden under grundig behandling i filmen, hvilket traditionelt også er et tema, der giver anledning til livlige diskussioner i samfundsfagstimerne.
Både på A, B og C niveau indgår der i lærerplanerne krav om sociologi vedrørende identitetsdannelse og social mobilitet. ”Ned i Afgrunden” vil givetvis også kunne bruges i forbindelse med sådanne forløb, idet filmen tegner en række gode portrætter af mennesker opvokset med anderledes normer og værdier. Undervejs i filmen får vi fx et interview med en tidligere bekendt til morderne Burkett og Perry. Manden havde ikke noget direkte at gøre med Perry og Burketts mord, men interviewet er interessant, fordi han under interviewet flere gange vender sig for at spytte. Selvom manden er kommet ud af miljøet er dets impulser – på næsten Bourdieusk vis – kropsligt inkarneret i ham. Som seere bemærker vi hans fremtoning som fremmedartet og primitiv.
Mediefag
”Ned i Afgrunden” kan indgå i et generelt forløb om dokumentarfilm på både C- og B-niveau. Først og fremmest på grund af sin anderledeshed i forhold til traditionelle dokumentarfilm. Hér er stort set ingen brug af virkemidler fra fiktionens verden (fiktionskoder), hverken i brugen af filmiske virkemidler eller i den dramaturgiske opbygning. Tværtimod opruller Herzog historien og sine temaer som en mosaik, hvor seeren efterhånden bliver klogere på filmens forskellige temaer. Dog intensiveres tragedierne og mørket hen imod slutningen med henrettelsen af Michael Perry.
Herzogs interviews og interviewteknik er et studie for sig selv. Stille, roligt og fordomsfrit bevæger Herzog sig ind på personerne og får på den måde de interviewede til at tale om mere ømtålelige emner. Også selve opstillingen bemærkes. Herzog sørger som regel for, at vi ikke bare ser de interviewede, men også en del af omgivelserne – og dermed de medbetydninger som disse tilbyder. Fx taler en dreng i filmen om om sin hårde barndom, opvækst blandt fattige bøller og med en far i fængslet, mens vi ser en gynge baggrunden.
Tværfagligt
Filmen vil være oplagt til forløb i samfundsfag kombineret med engelsk omhandlende kriminalitet og fattigdom i USA. I filmen tegnes et nuanceret billede af forskellige amerikanske samfundsproblemer, kulturelle mønstre og fænomener som fx omhegnede bebyggelser (”Gated Communities”) og fattige hvide (”White Trash”). Narkotika, vold og dødsstraf er andre oplagte fokuspunkter.
Litteratur
”Dit samfund undersøg det”/ ”Your society check it out” af Gregers Friisberg, Columbus 2006.
”Dokumentaren i undervisningen” af Kirsten Andersen og Jan Mikkelsen, L&R Uddannelse 2009.
“Kriminalitet og retfærdighed” af Eva Smith, Columbus 2012.
”Social ulighed” af Niels Ploug, Columbus 2006
”Ungdomssociologi” af Mogens N. Christoffersen, Yvonne Mørch og Kjeld Mazanti, 2. udg, 2. oplag Columbus 2008.
”USA’s udfordringer” af Peter Brøndum og Annegrete Rasmussen, Columbus 2012.
Af Lars Due Arnov. Lektor i samfundsfag, historie og mediefag på Gribskov Gymnasium.
I 2001 forelsker to amerikanske teenagedrenge, Michael Perry og Jason Burkett, sig i en rød Camero sportsvogn. I en rus af alkohol og stoffer dræber de den kvinde, som ejer bilen. Drengene kan imidlertid ikke få fat i bilen, da de ikke kan finde nøglerne til garagen. Så de venter, til kvindens søn, som de kender perifert, kommer hjem. De lokker sønnen – og en ven af sønnen – i et baghold og dræber dem begge. Derefter kører de hen til deres lokale stambar for at fremvise deres nye bil, som de påstår er en gevinst fra et skrabelod.
Nogle dage senere bliver Perry og Burkett arresteret efter en skudveksling med politiet. De tilstår begge og bliver dømt. Strafudmålingen er dog forskellig. Den lidt enfoldige Michael Perry får dødsstraf, mens den mere veltalende og styrende Jason Burkett får fængsel på livstid.
Wener Herzogs dokumentarfilm ”Ned i mørket” (Into the Abyss) tager sit tidsmæssige udgangspunkt ca. 10 år senere i tiden op til Perrys henrettelse. Filmen udforsker Perrys og Burketts mord, men der er ikke tale om en traditionel dybdeborende dokumentar eller en ”who done it” film. På en stille, rolig og indlevende måde undersøger Herzog – gennem interviews af de involverede – flere forskellige aspekter i forbindelse med mordene. Der fokuseres bl.a. på årsager til og konsekvenser af mordene samt selve spørgsmålet om dødsstraffens berettigelse i det amerikanske strafsystem. Både politifolk, en fængselspræst og en fængselsbetjent, der har været ansvarlig for at henrette over hundrede mennesker, interviewes. Ligeledes taler Herzog med de myrdedes pårørende samt ikke mindst Burkett og Perry selv – for Perrys vedkommende i ugen op til hans henrettelse! Også Burketts far interviewes. Han sidder i øvrigt i samme fængsel med en dom på 40 år. Faderen fortæller om, hvordan han har siddet i fængsel det meste af sit liv og ikke har været meget af en far for Burkett.
Hermed berøres et af filmens centrale temaer: den sociale arv. Herzog siger selv i det første interview med Michael Perry, at han ikke har sympati for Perry, men er klar over, at han har fået nogle dårlige kort på hånden fra starten. Dette dokumenteres løbende gennem filmen. Vi får præsenteret den lille fattige by Conroe i Texas, hvor Perry og Burkett voksede op i et hårdt miljø præget af omsorgssvigt, alkoholmisbrug og stoffer. Gennem interviews med en bartender og en tidligere bekendt af morderne tegnes desuden et billede af en hverdag, hvor vold og skududvekslinger er almindelige hændelser.
Social arv indgår som et af filmens centrale temaer, men overordnet kan det være svært at sætte fingeren præcist på, hvad filmen handler om. Dødsstraf er tydeligvis et tema i forhold til Perrys kommende henrettelse. Der fokuseres på Perrys syn på skyld, straf og anger samt på dødstraffens påvirkning af de personer, der som offentligt ansatte eksekverer henrettelserne. Men der bruges også megen tid på at udforske konsekvenserne af mordene for de pårørende. Hér hører vi om smadrede familier, angst og tomhed. Desuden præsenteres vi for Burketts kone, der blev fascineret af Burkett og faldt for ham, mens han sad i fængsel.
Filmen forekommer dog på ingen måde rodet, og det skal nok nærmere ses som filmens styrke, at den tvinger seerne til selv at tage stilling til, hvad der sker, når man dykker ned i menneskemørket (Into the Abyss), hvad enten der er tale om opdragelse, mord, statsautoriseret mord eller kærlighed til karismatiske mordere.
Særfagligt
Samfundsfag
Filmen egner sig især fint til forløb på A- eller B-niveau om kriminalitet med fokus på årsager, virkninger og straf. I filmen tegnes et bredt billede af, hvorfor kriminalitet begås, samt hvordan og hvorfor der straffes. Dødsstraf som fænomen tages desuden under grundig behandling i filmen, hvilket traditionelt også er et tema, der giver anledning til livlige diskussioner i samfundsfagstimerne.
Både på A, B og C niveau indgår der i lærerplanerne krav om sociologi vedrørende identitetsdannelse og social mobilitet. ”Ned i Afgrunden” vil givetvis også kunne bruges i forbindelse med sådanne forløb, idet filmen tegner en række gode portrætter af mennesker opvokset med anderledes normer og værdier. Undervejs i filmen får vi fx et interview med en tidligere bekendt til morderne Burkett og Perry. Manden havde ikke noget direkte at gøre med Perry og Burketts mord, men interviewet er interessant, fordi han under interviewet flere gange vender sig for at spytte. Selvom manden er kommet ud af miljøet er dets impulser – på næsten Bourdieusk vis – kropsligt inkarneret i ham. Som seere bemærker vi hans fremtoning som fremmedartet og primitiv.
Mediefag
”Ned i Afgrunden” kan indgå i et generelt forløb om dokumentarfilm på både C- og B-niveau. Først og fremmest på grund af sin anderledeshed i forhold til traditionelle dokumentarfilm. Hér er stort set ingen brug af virkemidler fra fiktionens verden (fiktionskoder), hverken i brugen af filmiske virkemidler eller i den dramaturgiske opbygning. Tværtimod opruller Herzog historien og sine temaer som en mosaik, hvor seeren efterhånden bliver klogere på filmens forskellige temaer. Dog intensiveres tragedierne og mørket hen imod slutningen med henrettelsen af Michael Perry.
Herzogs interviews og interviewteknik er et studie for sig selv. Stille, roligt og fordomsfrit bevæger Herzog sig ind på personerne og får på den måde de interviewede til at tale om mere ømtålelige emner. Også selve opstillingen bemærkes. Herzog sørger som regel for, at vi ikke bare ser de interviewede, men også en del af omgivelserne – og dermed de medbetydninger som disse tilbyder. Fx taler en dreng i filmen om om sin hårde barndom, opvækst blandt fattige bøller og med en far i fængslet, mens vi ser en gynge baggrunden.
Tværfagligt
Filmen vil være oplagt til forløb i samfundsfag kombineret med engelsk omhandlende kriminalitet og fattigdom i USA. I filmen tegnes et nuanceret billede af forskellige amerikanske samfundsproblemer, kulturelle mønstre og fænomener som fx omhegnede bebyggelser (”Gated Communities”) og fattige hvide (”White Trash”). Narkotika, vold og dødsstraf er andre oplagte fokuspunkter.
Litteratur
”Dit samfund undersøg det”/ ”Your society check it out” af Gregers Friisberg, Columbus 2006.
”Dokumentaren i undervisningen” af Kirsten Andersen og Jan Mikkelsen, L&R Uddannelse 2009.
“Kriminalitet og retfærdighed” af Eva Smith, Columbus 2012.
”Social ulighed” af Niels Ploug, Columbus 2006
”Ungdomssociologi” af Mogens N. Christoffersen, Yvonne Mørch og Kjeld Mazanti, 2. udg, 2. oplag Columbus 2008.
”USA’s udfordringer” af Peter Brøndum og Annegrete Rasmussen, Columbus 2012.
Af Lars Due Arnov. Lektor i samfundsfag, historie og mediefag på Gribskov Gymnasium.