UNDERVISNINGSMATERIALE - PSYKOLOGI & AT
Filmen ”Blodets bånd” er en dokumentarfilm, som handler om en dysfunktionel families forsøg på at leve med fortiden i nutiden. Den følger faderen og især de to døtre, men også den yngste søn. Den ældste søn fra dette ægteskab har familien ingen kontakt med mere. Moderen følges ikke så tæt som de øvrige familiemedlemmer. Især den yngste datter Camilla har store psykiske problemer som følge af den omsorgssvigt hun har været udsat for – men alle børnene er præget af det. Faderen har stadig markante alkoholproblemer og inddrager børnene i sine drukture. Moderen er mentalt fraværende og bliver under filmens indspilningsperiode skilt fra faderen. Hun lever et liv med skiftende kærester og har en mere perifer rolle i børnenes liv. Den manglende hukommelse er markant for både døtrene og forældrenes vedkommende. Faderen er formentligt skadet pga alkoholforbrugets omfang og moderen og børnenes dårlige hukommelse kan være psykisk betinget. Det er en skildring af et miljø med svage grænser og normer – men også en beskrivelse af mennesker, som på trods af de faktiske omstændigheder, forsøger at holde humøret oppe. Faderen forsøger generelt at sprede god stemning om sig og den aggression, som har præget forholdet til børnene tidligere ser man ikke i forholdet til de unge børn. Døtrene bidrager til fortællingen om den lykkelige familie efter bedste evne. Særfagligt: Psykologi Det er en film som giver mulighed for at dække mange af de faglige mål, fx anvendelse af psykologisk viden på konkrete problemstillinger, forholde sig kritisk til forskellige psykologiske teorier, begreber og undersøgelser, udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til disse på et fagligt grundlag. Desuden vil den kunne give mulighed for at demonstrere kendskab til fagets forskningsmetoder samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden. Da det er en dokumentarfilm er vi ude over problemet med at bruge fiktion som genstand for analyse, her har vi at gøre med et (redigeret) casemateriale fra virkeligheden. Filmen ville være oplagt til et forløb om omsorgssvigt. Her er mulighed for at udvælge og anvende mange forskellige undersøgelser og teorier på de psykologiske problemstillinger filmen viser. Her er et glimrende eksempel på de voksne børn, skylden de omsorgssvigtede påtager sig og de langsigtede virkninger af omsorgssvigt. Der er både eksempler på fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. Det er relevant at inddrage begreber som resiliens og sårbarhed. Mønsterbrud kan også bruges i arbejdet med filmen – eller mangel på samme. Det ville være fint fx at arbejde med Bandura og den reciprokke determinisme og forskellige former for kontrol. Samtidig kan inddrages viden om familiens funktioner og dysfunktion, hele problematikken om den sociale arv ud fra faderens barndomserindringer til de nu halvvoksne børns livsførelse. Freuds teori om forsvarsmekanismer kan inddrages og Bourdieus begreber om habitus og kapitaler er oplagte muligheder – og derfra kan man diskutere metoder og teoriudvikling. Den narrative psykologi kan komme i spil i de fortællinger børnene forsøger at etablere i deres identitetsarbejde, og her kan man i øvrigt inddrage identitetsteoretikere. Parforholdet kan undersøges med udgangspunkt i faderen og moderens forliste ægteskab og de roller de hver især har indtaget. Også her er der mulighed for flere psykologiske vinkler, både den evolutionsteoretiske og den psykodynamiske tilgang kan anvendes. Det vil være godt at arbejde med hukommelse som del af analysen og her kan inddrages både psykoanalytiske og neuropsykologiske forklaringer – det ville give gode muligheder for at vurderer teoriernes værdi. Undersøgelser om misbrugsproblematikker samt brugen af familiens copingstrategier vil også være relevante i arbejdet med denne dokumentarfilm. Tværfagligt Dokumentarfilmen ville nemt kunne inddrages i et tværfagligt arbejde. Psykologi ville fint kunne arbejde sammen med både dansk og mediefag om formidlingen af casen. Hvordan påvirkes modtageren og hvilke narrativer er her tale om? Hvordan portrætteres familien og hvad er hensigten med den valgte strategi? Hvilke perceptionspsykologiske elementer aktiveres? Samfundsfag ville også være en mulighed i et fælles tema om social arv og familiens funktion samt marginalisering og identitetsdannelse. Desuden ville man kunne inddrage en vinkel om samfundets contra individets ansvar. Litteratur og links Alkoholisme grundlægges i livmoderen (2004, 13(2)) Alkohol på hjernen – hvor skidt er det? Videnskab.dk 25. oktober 2009 Hjælp til alkoholikernes oversete børn Politiken 09 januar 2006 Mødet mellem alkohol og hjerne. Af Peter Lund Madsen http://ungekontakten.com/User_files/c281ac7b2901b7bfde3ab9050fcd7f95.pdf Forældrekonflikter viser sig hos barnet: Men hvordan? (1994, 3(1)) Voldelige mænd var selv ofre for vold Kristelige Dagblad 23.01.08 Hvor godt husker børn? (Forskningsnyt fra Psykologi 2003, 12(2)) Små vidner (Forskningsnyt fra Psykologi 1997, 6(1)) Barndomsamnesi v/ Peter Krøygaard fra Danskernes akademi. http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Barndomsamnesi_de_tidligste_erindringer.htm Falske erindringer fra den tidligste barndom. http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/16151.pdf Alkoholisk vold: Det er medfølelsen der mangler (2003, 12(5)) Underklassens ansigter: Er social arv ubrydelig? Kristeligt Dagblad 27.10.2012 Resiliens – når børn klarer sig trods alt. http://www.socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2005/17-2005/Resiliens%20-%20Naar%20boern%20klarer%20%20sig%20-%20trods%20alt.aspx ”Mønsterbrud” af Ulla Søgaard, Billesø og Baltzer, 2002 Rudolph Schaffer: Barndommens betydning fra Psykologiens Veje Hvad er det der gør en dårlig barndom dårlig? (2000, 9(3)) Vejen fra dårlig barndom til stofmisbrug går gennem social angst (2000, 9(3)) Hvordan påvirker barndommens familieliv dit voksne parforhold? Forskningsnyt 2003 ”Evolutionspsykologi” af Leif Kennair, Akademisk forlag, 2005. Afsnit om partnervalg. Tager børn skade af at se forældrene slås? (2003, 12(5)) Supplerende film ”Min barndom i Helvede” 2012 Lisbeth Zornig Andersens opvækst. DR1 d. 3. juni 2012. Programmet kan streames fra DR’s hjemmeside. ”Vilde piger” 2013 En gruppe piger præget af svigt, misbrug og vold udvikler sig til unge kvinder. Filmen kan streames fra Filmstriben.dk. ”Til far” 2011 Filmen viser hvordan alkohol påvirker familien indefra. Filmen kan streames fra Filmstriben.dk. Forfatter: Sonja Schoubye, lektor i psykologi og dansk ved Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus . |