UNDERVISNINGSMATERIALE - Samfundsfag og AT
Om filmen Filmen ”Blodets bånd” handler om en familie i Als, Nordjylland, som har forskellige sociale udfordringer på tværs af generationer. Filmens hovedperson er familiefaren Svend Åge, der med sit mangeårige alkoholmisbrug har fået frataget sine børn. Svend Åge har mange børn. Nogen ser han, andre ser han ikke. At Svend Åge har fået frataget sine børn er et vigtigt omdrejningspunkt i filmen. Det giver anledning til en stærk kritik af systemet fra både Svend Åge og hans børn. At Svend Åge har det svært og børnene mistrives med kokain og psykologiske problemer, er både ifølge Svend Åge og nogle af børnene, ’systemets’ skyld. Svend Åge kan på grund af sit alkoholmisbrug ikke huske hvorfor børnene blevet taget fra ham, og det vil han gerne finde ud af. Filmen følger ham i hans jagt efter oplysninger der kan give ham en bedre forståelse. Han får aktindsigt i de mange sager kommunen har på familien, og denne giver ham mange mere eller mindre chokerende oplysninger om ham selv, hans adfærd og tendens til vold overfor børnene, samt indsigt i børnenes psykologiske problemer. Svend Åge benægter de fleste ting og betragter det mest af alt som sammensværgelser imod ham. Imens børnenes mødre er fraværende, fremstår Svend Åge som den der altid er der for dem. Han fremstår som familiens faste figur, den der altid er der for børnene og giver dem den kærlighed, de savner. Herved formår filmen at skildre en person som på én og samme tid er særdeles uansvarlig og upålidelig, men samtidig trofast og kærlig. I den sidste halvdel af filmen gives en kort gennemgang af Svend Åges egne hårde barndom. Med denne gennemgang sluttes der en ’cirkel’, hvor seeren er blevet præsenteret for tre generationers lidelser, og efterlades med en følelse af at det selvfølgelig måtte ende skævt for Svend Åge, og mere eller mindre dårligt for Svend Åges børn. Med andre ord efterlader filmen seerne et indtryk af at social arv i den grad har stor betydning for menneskets værdier, normer og handlinger. Der er herfra lagt op til diskussion af hvorvidt mennesket selv er skyld i sin egen skæbne eller om det i stor udstrækning er et resultat af sine omgivelser, hvad enten det er de nære primære relationer eller de mere fjerne sekundære relationer, der er omgivelserne. Særfagligt Samfundsfag C, B, A-niveau Filmen ”Blodets bånd” kan bruges i Samfundsfag på C, B, A-niveau. Filmen er velegnet i kernestofområderne ”identitetsdannelse og socialisation”, ”social differentiering og kulturelle mønstre” og ”velfærdsstaten”, og opfylder mange af de faglige mål som beskrevet i bekendtgørelsen for samfundsfag. Et af de faglige mål i samfundsfag på alle niveauer er, at: ”påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre”. Det vedrører normalt de velkendte baggrundsvariable (indkomst, køn, alder, uddannelsesniveau osv.) og levevilkår. Her tænkes at eleverne ved gennemgang af et enkelt materiale kan identificere sammenhænge og observere eventuelle mønstre, herunder foretage en hensigtsmæssig klassifikation. Materialet vil normalt være talmateriale i form af tabeller eller diagrammer, men også tekster og film vil kunne indgå som det konkrete materiale. Filmen ”Blodets bånd” er her oplagt at bruge som kvalitativt materiale – som en case. Den vil metodisk stå stærkt sammen med Social Forskningsinstituttets (SFI) klasseinddelinger, samt kvantitativt materiale. Det kvantitative materiale vil belyse sammenhænge mellem forældres erhverv, uddannelse, indkomst osv., og deres børns. Filmen vil som case kunne bruges til at diskutere og nuancere de kvantitative data. Filmen kan bruges inden for kernestofområdet ”Identitetsdannelse og socialisation”. Her arbejdes der med samspillet mellem individ og samfund. Der arbejdes med socialisationsprocessen og hvilke elementer der bidrager til dannelsen af individets selvopfattelse, herunder familie, institutioner, venner osv. Her kan filmen bruges til at se på betydningen af familien som rolle i børnenes identitetsdannelse. Her er der rigeligt med eksempler i filmen. Sociologiske begreber vil være: normer, roller, rollekonflikter, referencegrupper, social kontrol, imitation, identifikation. "Blodets bånd" kan bruges til at diskutere betydningen af disse begreber i den sociale arv. Hvilken betydning har faderens og moderens afvigende adfærd for børnenes normopfattelse? Hvad betyder det for børnenes identitetsdannelse, at de har disse forældre-roller at forholde sig til? Igennem filmen ses det at den ene datter imiterer faderens livsførelse og tager hans holdninger til systemet til sig. Datteren identificerer sig med faderen. Filmen kan bruges i arbejdet med et andet centralt kernestofområde i samfundsfag C, B, A-niveau: ”Social differentiering og kulturelle mønstre”. Dette område beskæftiger sig med sociale og kulturelle forskelle i Danmark, såvel som på tværs af lande (B-niveau og A-niveau). Filmen er mest anvendelig til at sammenligne levevilkår inden for Danmark. I emnet arbejdes der med forskellige teoretiske forklaringer på sociale forskelle og social arv. Med filmen som omdrejningspunkt, er det oplagt at diskutere forskellige teorier på området. Det er oplagt at arbejde med Bourdieu (begreberne felt, habitus og kapitaler), der tager afstand fra samfundet som en konstruktion, hvor de enkelte individer nærmest uafhængig af deres materielle og sociale baggrund har mulighed for selv at definere og konstruere deres muligheder i livet. Giddens, derimod, betragter den negative sociale arv mere optimistisk og argumenterer, at det senmoderne samfund i stor udstrækning giver muligheder til individet for at handle langt mere selvstændigt og uden i samme omfang som tidligere at være påvirket og måske ligefrem hæmmet af opvækstmiljøet - af den sociale baggrund. Tesen er, at individet i stigende grad bliver klar over, at muligheder og fremtid afhænger af en selv - og dermed ikke mindst mentalt nedbrydes begrænsningerne i forhold til social arv og miljø. Goldthorpe er en tredje teoretikere på området. Han mener i modsætning til Bourdieu, at mennesket er rationelt, og afviser eksplicit, at det giver mening at antage, at valg er baseret på sociale normer eller kulturelle værdier. Det antages at det handlende individ har en vis grad af viden om det samfund det lever i, som gør at det vil kunne vurdere muligheder og begrænsninger for det til at nå deres mål. Filmen vil kunne fungere som et perfekt case til at ’teste’ disse teoriers forklaringskraft. Endeligt kan filmen bruges i arbejdet med kernestofområdet ”velfærdsstaten”. Hvor filmen er særdeles velegnet til de to første kernestofområder, skal den her mere ses som et supplement. Filmen fremkalder en kendt problemstilling hos danskerne: ”skal skatteyderne betale for typer som Svend Åge?” Den kan bruges til at diskutere i hvilken grad samfundet skal forsørge skæbner som Svend Åge (og familie). Har samfundet et ansvar for at gribe ind og fjerne børnene? Filmen kan eksempelvis bruges til at diskutere Habermas’ teori om system og livsverden, og argumentet om at systemet, i kraft af velfærdsstatens omfang, koloniserer livsverdenen. Tværfagligt (AT) Et AT-forløb med fagkombinationen samfundsfag og historie er muligt. I AT vil filmen formegentlig kunne anvendes i samfundsfagskoblinger med psykologi, mediefag og formegentlig historie. Historiefaget kan foretage nogle historiske sammenligninger omkring velfærdsstatens rolle i individets udvikling og udfoldelsesmuligheder. Forskelle i tid vil kunne bidrage til at diskutere de fordele og ulemper der måtte være ved en stadig omfavnende velfærdsstat. Metodisk beskæftiger historiefaget sig med bl.a. skriftlige kilder som dagbøger (sekundær håndskilde) og aktindsigter (primær kilde). Disse to kilder er meget anvendt i filmen, og anvendelse af disse i kombination, giver filmen en beretning om fortiden, og filmen et validt løft. Kobler man disse metoder til de samfundsfaglige metoder (især kvantitativ), vil eleverne metodisk kunne få et tydeligt helhedsbillede af filmens pointer. Litteratur og links - Lars Olsen et al. 2012: ”Det danske klassesamfund - et socialt Danmarksportræt”. Sohn Forlag. - Lars Olsen. 2010: ”Eliternes triumf”. Sohn Forlag. . Gregers Friisberg. 2012: ”Politik ABC”. Columbus Forlag. http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr22april2005/050406115523-amp-type-doc.pdf Forfatter: Morten Hasselbalch. Lektor i naturgeografi/geografi og samfundsfag ved Det Frie Gymnasium. |