|
Free the MindPremiere i Danmark: 6. juni 2012 Instruktør: Phie Ambo Producent: Danish Documentary Oprindelsesland: Danmark Sprog: Engelsk (med danske undertekster) Spilletid: 1 time og 20 min. |
Om filmen |
Free the Mind er en fantastisk fortælling om, hvordan én mands vision vender tre personers skæbne. Ikke kun med vidtrækkende perspektiver for de involverede i filmen, men også for menneskeheden i fremtiden.
Professor Richard Davidson er en af verdens førende hjerneforskere. Han har sat sig for at undersøge, hvordan man fysisk kan ændre menneskets hjerne – kun ved tankens kraft. Steve og Rich er to af USA's tusindevis af krigsveteraner. Begges liv er vendt til smertelige mareridt: De er plaget af angst for at være sammen med andre mennesker og kan ikke sove uden medicin, på grund af skyldfølelser over det, de udsatte andre mennesker for under krigen. Will på fem år har ADHD og kraftige angstanfald. Hans forældre vil gerne forsøge alternative metoder, som ikke består af traditionelle behandlinger og vanedannende medicinering. Men kan Professor Davidson virkelig gøre en forskel for de ramte? Free the Mind følger de tre forsøgspersoner på deres modige og ekstraordinære rejse ind i dem selv. |
Undervisning |
FREE THE MIND er relevant for blandt andet psykologi, samfundsfag og AT.
|